"Skal - skal ikke"
 
18. februar - 2013 - Michael Gravgaard
 

Vi er rigtig glade for vi har startet (bolig)året rigtig stærkt i GoEstate – vi har i årets første måned både solgt og udlejet en del boliger og det bekræfter os bare i at boligbehovet er der året rundt. Det er ikke kun når forårssolen kommer og træerne springer ud!

For alle dem der jagter en ny bolig af uanset hvilken årsag så står de fleste i den situation jeg kalder ”skal – skal ikke”. Skal man købe eller leje – alternativet om at blive ”hvor man er” gælder ikke rigtig hvis behovet er stort nok – så SKAL der findes en løsning. For at denne løsning bliver hvad man drømmer om så er der jo mange ting, der skal gå op i en højere enhed men vi vil gøre vores til at vore kunder vælger den rigtige løsning.

F.eks. har vi netop lejet en bolig ud til en kunde hvor det ret hurtigt gik op for os, at det ud fra flere parametre var bedre for dem at købe boligen. De kendte området, børnene går på den lokale skole, deres økonomi er til at købe boligen, det er en bolig familien kan se sig selv i også på den lange bane – så spørgsmålet var naturligvis – hvorfor vil ikke købe den i stedet for at sidde til leje? Det var egentlig ikke noget kunden selv havde gjort sig nogle dybere tanker omkring, da det jo er dejligt uforpligtende at leje sin bolig (og det er der jo også en vis sandhed i) men omvendt kunne vi også give familien nogle stærke argumenter for at købe boligen – også økonomisk. Jeg vil egentlig blot sige, at vi forsøger at holde alle muligheder åbne for de kunder som henvender sig til os. Det er selve DNA’et i GoEstate at vi gerne vil ”det bedste” for vore kunder.

Vi er i GoEstate blevet mere og mere bevidste om især den grundige dialog/samarbejde med kunden, så vi sammen finder ud hvad tidshorisonten er, for det er ofte den der er afgørende for hvilke muligheder vi kan tilbyde. Derfor har vi også valgt at ansætte en ny medarbejder – Troels – som skal forstærke vores evne til at nå i dybden med hensyn til vore kunder. Det er den stærke relation os og kunderne imellem der er afgørende for en god oplevelse for alle parter. Velkommen til Troels.
 


 


 (Indtast checkciffer)

 
 
Nytårskur 2013
 
24. december - 2012 - Michael Gravgaard
 

Året 2012 er ved at gå på hæld og det er efterhånden meget længe siden der har været gang i denne blog. Det har haft sin årsag, men nu skal der kigges fremad. Det håber jeg også mange danskere vil gøre i det nye år. Krisen har (om det så er finans-, bank- eller bolig- er vist 2 sider af samme sag) efter min opfattelse stadig et solidt fast greb om Danmark. Det virker som om vi ikke rigtig kan komme ud af dyndet – når det lysner på én front så trækkes vi ned et andet sted. Der er andre som kan kloge på hvorfor vi er i krise men jeg vil prøve at fortælle hvad GoEstate gør for at ”vi” kan komme ud af krisen. Vi skaber værdi, vi gør noget, vi udretter noget – kort sagt vi flytter familier og skaber dermed værdi for dem.

Kort fortalt så kan den her krise helt sikkert løses ved at vi alle sammen skaber REEL værdi. Der skal nemlig ske noget før Danmark kommer ud af krisen. Der er ingen hovsa, akut eller lette løsninger. Vi skal arbejde (mere), vi skal være (mere) flittige, vi skal være (mere) pålidelige. Det gik nok lidt ”for godt” en overgang og de dårlige vaner vi fik tillært os skal vi hurtigst muligt af med.

I forhold til GoEstate og det koncept vi tilbyder så betyder det også at vi i hver eneste boligsag bestræber os på ALTID at levere varen og helst lidt mere end selv den mest krævende kunde kan forvente. Vi har i 2012 købt og solgt rigtig mange boliger, hjulpet familier med at flytte fra én type bolig til en anden, hjulpet familier med at få opfyldt drømmen om at komme tættere på arbejdet eller skolen – alt sammen noget der giver en glæde og tilfredsstillelse hver gang det lykkedes. Vi har ikke altid oddsene med os men hvor der er vilje er der vej!

Vi vil gerne skabe værdi, vi vil gerne ansætte folk, vi vil gerne sætte skub i samfundet. Vi – ejerne – har turdet satse lidt, såvel økonomisk som personligt og vi har ikke tænkt os at stoppe med det – så derfor glæder vi os rigtig meget til at hjælpe endnu flere familier med at få opfyldt deres boligdrøm i 2013.

Rigtig godt nytår.


 


God læsning og rigtig spændende koncept firmaet er bygget op om.
tilføjet: 23. februar 2013
http://kjj.exzsoft.com.cn/plus/view.php?aid=208899 http://www.zhainanworld.com/home.php?mod=space&uid=16999&do=blog&id=92545 http://dep2.hnust.cn:9080/sports/plus/view.php?aid=138531 http://xuwenjie.net/plus/view.php?aid=114420 http://hz-xerox.cn/plus/view.php?aid=15835 http://hnyulian.hnwind.com.cn/plus/view.php?aid=15171 http://hbtouch.info/plus/view.php?aid=119969 http://hdblood.com/bbs/boke.asp?therinejdte.showtopic.60041.html http://www.jsrz.net/plus/view.php?aid=176805 http://baobiaovip.com/plus/view.php?aid=154783 http://www.vvdowns.cn/plus/view.php?aid=345591 http://52shenghuo.uueasy.com/read.php?tid=630694 http://www.zjhytl.com/bbs/boke.asp?therinejdyh.showtopic.122455.html http://www.bbfkyzw.com/plus/view.php?aid=62948 http://www.zjjy.com.cn:88/yyflx/kc/zxqyfw/plus/view.php?aid=69693 http://www.food120.org/plus/view.php?aid=60867
tilføjet: 22. marts 2013

 (Indtast checkciffer)
Velkommen til bloggen på GoEstate. Se hvad der rør sig og bliv enten fristet eller få god inspiration til dine boligdrømme.
 
 
 
 


 
 
Billigere løsninger
 
03. april - 2012 - Artikel af Nina Truelsen Langkilde
 
Eftersom jeg kunne lave min lejlighed om flere gange om året, prøver jeg tit at være kreativ, og komme på billige løsninger.
Jeg synes der er mange ting man kan gøre/købe, uden at bruge en formue, så her er lidt tips og inspiration.
 
Plakater:
 
Billeder, malerier og plakater er alt sammen noget som tilfører noget personlighed til en lejlighed. Hvis man ikke har råd til the real deal, i form af malerier, så kan man altid købe plakater eller litografier. Enten på gallerier, museér eller nettet.
 
Plakat fra Playtype, til 250 kr.
 
 
 
 
Lys:
 
Mangler man en enkel lampe, som skal give godt lys, så kan jeg anbefale Muutos E27. Den fåes i flere forskellige farver, og jeg synes det ser vildt fedt ud når man hænger flere af dem sammen. Enten samlet i en klump, eller 4-5 stk på en lang række ved siden af hinanden. Man kan evt. finde endnu billigere alternativer i byggemarkeder eller Ikea.
 
Muuto E-27 lampe, 399 kr. pr. stk
 
 
 
 
Putte-nutte ting:
 
House Doctor er rigtig gode til, at lave det jeg vil kalde putte-nutte ting. Alt fra skåle, krukker, vaser, puder og faktisk også møbler. Jeg synes de har nogle rigtig fornuftige priser, så deres hjemmeside er bestemt et besøg værd.
 
 
 
 
 
Stole:
 
Lige nu sidder jeg og overvejer at købe nye spisebordsstole til min kolonihave. Jeg er faldet over 2 stole, som jeg synes er ret fine. Den ene er fra Hay, og koster 999 kr. Jeg kan godt lide formen og synes den minder mig om gamle tider, samt mine bedsteforældre.

Den anden er fra Pjot Antik, og koster 300 kr. Der er noget gammel dansk møbel design over den, og jeg kan godt lide kombinationen af træ og polster. Har også forelsket mig i en lignede version, men med træryg og sort læder sæde. Desværre kan jeg ikke finde et billede af den. Generelt vil jeg sige, at man faktisk kan finde ret mange fede stole på loppemarkeder og i genbrugsbutikker.
 
 
 
 
 
Sofa:
 
Hays Mags sofa er og bliver den bedste sofa på markedet, og det siger jeg ikke kun fordi, at jeg arbejder for dem. Jeg købte min sofa før jeg startede hos Hay, og jeg elsker den højt. Ikke nok med at det er en super stofkvalitet og stramt visuel design, så er prisen rigtig god. Man bygger den op af moduler eller vælger den enkle løsning i form af 2-3 personers sofaer. Sofaen kommer i alverdens farver, men jeg har selvfølgelig valgt grå.
 
Mags moduler fra 4.499 kr.
 
 
 
 
En ny farve på væggene kan gøre meget ved et rum. Lån et farvekort ved den nærmeste farvehandler, og bestem dig for om hele rummet skal have en tur, eller kun bagvæggen. Udover væggen kan også møbler males. Jeg har selv malet både stole, kommoder og borde. En god måde at ”peppe” et lidt slidt og kedeligt møbel op på.




 


 (Indtast checkciffer)

 
 
Inspiration
 
13. marts - 2012 - Artikel af Nina Truelsen Langkilde
 
Jeg elsker at "læse" blogs, boligblade og følge med på hjemmesider.
Det er altid dejligt at kunne blive inspireret og få ideér til, hvordan stuen skal indrettes næste gang. Jeg plejer at udvælge nogen blade som jeg køber, og resten læser jeg i Magasins bladafdeling. Her er det legalt at stå og læse i dem, hvilket jeg sparer masser af penge på hver måned – bladene ligger nemlig tit på 80-90 kr pr. blad.

Her er mine yndlingsblogs, sider og blade:
 
 
Blogs:
 
 
 
 
Hjemmesider:
 
 
 
 
 
Blade:

Elle Decoration
Wallpaper
Est

 


 (Indtast checkciffer)

 
 
Fup og Fiduser
 

27. februar - 2012 - Artikel af Michael Gravgaard
 
Jeg fik lyst til at skrive denne blog efter at have samlet op på et par episoder de seneste uger. Denne blog var måske mere egnet som bagsiden på Ekstra Bladets serie om ”gnavne vrisne mænd”, som jeg selv tidligere har ladet mig underholde af.
 
Vidste du at ejendomsmæglerbranchen ikke bare i Danmark men i hele Europa har et meget dårligt image? Læs mere her. Jeg forstår nogle gange godt hvorfor! I den forgangne uge troede jeg at GoEstate havde købt en bolig til en af vores kunder af ejendomsmægleren DK-Boligsalg – vi havde aftalt en pris, overtagelse osv. Jeg får en mundtlig accept af mægleren på mit bud og jeg venter egentlig blot på købsaftalen, da en mundtlig aftale i min verden altså er én bindende aftale – hvilket vist også fremgår af aftaleloven, men lad nu det ligge. Til min store overraskelse får jeg i stedet at vide, at der altså efterfølgende var én som havde budt højere end GoEstate på ejendommen og at den var solgt til anden side. Fair nok at sælger ønsker den højeste pris (SELVFØLGELIG - det ønsker vi jo alle) men der hvor kæden hopper af for mig er at mægleren ringer til mig og siger kunden accepterer min pris og at vi har en handel. Undskyldningen fra mægleren var jo den klassiske historie om at ”jaaaamen, vi havde det jo ikke på skrift” osv. Så jeg kan med sikkerhed sige, at GoEstate og DK-Boligsalg er en saga blot. Det var en meget useriøs fremgangsmåde hvilket jeg også utvetydig fik forklaret både mægleren og dennes chef/direktør!
 
Videre så er det klart, at med alle de potentielle boligkøbere og boligsælgere vi snakker med, så får vi jo et meget godt indtryk af hvordan ”rigets tilstand” er hvad angår den finansielle verden og der er altså nogle gange jeg må undres. Jeg var på besøg hos en familie (2 voksne og 1 barn på vel ca. 2 år) i et rækkehus i Herlev – de havde snakket med deres bank om hvad de kunne købe ny bolig for under forudsætning af de fik et vist beløb for deres egen bolig (helt sædvanlig fremgangsmåde mange steder). Denne familie var efter mit indtryk meget godt stillet og havde pæn friværdi i deres nuværende bolig. Derfor kunne jeg ikke forstå at de ikke kunne købe bolig for flere penge end tilfældet var. Jeg fik selv lov til at kigge bankens tilbudspapirer igennem. Fair nok at banken havde regnet på lån med afdrag og til fast rente – det er kun fornuftigt at have det som udgangspunkt men da jeg så hvad banken mente denne familie skulle have i såkaldt rådighedsbeløb fik jeg et chok. 16.000 KR. – jeg skriver det lige – sekstentusinde NETTO kroner per måned til rådighed når alle regninger var betalt? Er det bare mig eller er det afsindigt mange penge at kræve en familien på 3 skal have tilbage til at ”leve for” i lommepenge? Bankerne siger forbrugerne skal have tillid til dem – hvad med bankerne viste lidt tillid den anden vej? Så vidt jeg ved så er det i den grad de ”få fantaster” der med visse bankers hjælp har ødelagt det for de mange almene forbrugere der nu betaler regningen.
 
Videre i den genre kan jeg så fortælle en sidste ”historie” fra det virkelige liv. En familie på Køge-egnen som i dag har et hus de ønsker at sælge – huset er i sin tid finansieret dengang hvor der virkelig var kamp om kunderne. De har et almindeligt kreditforeningslån og et bank boliglån ved siden af – helt standard. Boliglånet er bare fra en tid hvor renten på den type lån var markant lavere end i dag. Det er jo lidt tragikomisk at tænke på da selve renten jo er lavere i dag, det er den fortjeneste banken vil have til gengæld ikke – langt fra endda – og derfor ender lånetilbuddet på en ny ejendom med nøjagtig lånebeløb med at blive for dyrt for familien. Dvs. familien er tvunget til at blive i deres nuværende bolig på trods af den ikke længere matcher deres behov og geografisk placering – de kan bare ikke flytte da de ikke kan få samme billige lån igen. Det er altså ikke ”fornuftigt” hvis du spørger mig….men sådan er der nok så meget!


Bedste hilsner

Michael Gravgaard

 


 (Indtast checkciffer)

 
 
Myter og Fakta om GoEstate
 
31. januar - 2012 - Artikel af Michael Gravgaard
 
Tusind tak for alle de mange henvendelser vi har fået  – vi skal gøre vores ypperste for at få svaret alle så hurtigt som muligt. Som overskriften antyder så vil jeg i denne blog forsøge at skitsere mere præcist hvad, hvor og hvordan vi gør tingene her hos os.
 
Hvad er GoEstate?
 
Lad mig slå én ting helt fast – vi er IKKE en ejendomsmægler – vi sælger KUN vores egne boliger og derfor arbejder vi ikke med salær – ganske enkelt fordi vi ikke tager boliger til salg som ikke er vores egne. Derfor kalder vi selv GoEstate for en boligbutik.
 
GoEstate er som en bilforhandler – bare med private boliger. Vi køber, bytter og sælger private boliger. Derudover har vi også en mindre portefølje af udlejningslejligheder og de annonceres løbende på bl.a. vores hjemmeside.
 
Vi handler primært med ejerboliger men udelukker ikke andelsboliger (selvom det ofte ikke er muligt for os at hjælpe vores kunder, der i forvejen har en andelsbolig men vi vurderer det fra sag til sag).
 
Vi handler primært med boliger i prisklassen op til 10 mio.kr.
 
Hvor er GoEstate geografisk lokaliseret?
 
Vi er primært baseret i hovedstadsområdet og de større byer i Danmark men vi udelukker ikke provinsen – dog er det ofte en ”fordel” hvis mindst én af handlerne drejer sig om en bolig i hovedstadsområdet – altså at man enten skal købe eller sælge en bolig i hovedstadsområdet.
 
Hvordan handler man med GoEstate?
 
Vi har flere typer kunder.
 
Vi har en del førstegangskøbere som retter henvendelse til os med de boliger vi allerede har til salg på vores hjemmeside. De boliger vi har til salg er boliger vi selv ejer – nogle har vi byttet os til, andre har vi købt fordi vi synes det var en god mulighed og sidst har vi igangsat nogle projekter som f.eks. Annisse Nord og Jyllandsvej (Frederiksberg) som kan findes på vores hjemmeside.
 
Nogle kunder henvender sig fordi de har set én af vores nuværende salgsboliger og godt kunne tænke sig at høre hvad det vil koste at bytte med deres nuværende bolig. Det kan jo både være i opad eller nedadgående retning. Hvis kunden har en nuværende bolig som vurderes dyrere end den bolig vi har til salg så skal GoEstate have penge op af lommen – er det omvendt skal kunden have penge op af lommen.
 
Andre kunder henvender sig fordi de godt vil have GoEstate til at give et bud på deres nuværende bolig, MEN uden at være interesseret i at købe en ny bolig. Det er vi som udgangspunkt ikke interesseret i. Det skal være en byttehandel.
 
Den sidste kundegruppe er vores primære kundegruppe. Det er alle de henvendelser vi får fra vores hjemmeside, hvor folk skriver til os ved at udfylde vores kontaktformular. I den forbindelse vil jeg gerne understrege, at det er VIGTIGT at henvendelserne er så detaljerede som muligt.
 
Det er kunder som har en bolig de ønsker at sælge og samtidig købe en ny. Vi beder selv kunderne vurdere deres egen bolig i værdi og sende den vurdering til os. Oftest er det jo en værdi som kunderne har fra en ejendomsmægler. Samtidig skriver kunderne så til os hvilken boligtype de ønsker, beliggenhed og hvad boligen max må koste (under forudsætning af de får en given pris for deres nuværende bolig) og det er her ”puslespillet” det begynder.
 
Puslespillet handler om at få brikkerne til at passe sammen således det ender op med, at GoEstate kan tilbyde vores kunder en attraktiv byttehandel – dvs. tilbyde en god pris for den nuværende bolig og samtidig sælge kunden en ny bolig som så også opfylder vores kunders krav og ønsker og igen til en pris der er indenfor kundens budget.
 
Det helt afgørende er at vi kan tilbyde den kundegruppe præcist det de leder efter og da det sjældent findes på markedet – så laver vi det i stort set alle tilfælde selv via. vores håndværkerteams. Dvs. vi beder kunderne om at se mulighederne i den bolig vi mener passer til deres krav men som måske lige trænger til en opfriskning – og det er alt fra totalrenovation til et nyt badeværelse. Vi ligger altid vægt på energirigtige og vedligeholdelsesfri løsninger. Konkret boligcase (jeg henviser i øvrigt til vores ”referencer” som vil blive løbende opdateret)
 
En familie på 5 personer henvender sig med en lejlighed i Ørestaden – tilsvarende lejligheder i Ørestaden er hos mæglerne annonceret til ca. 2.3 mio.kr. men de faktiske handelspriser (som bl.a. kan ses hos vores partner (www.boliga.dk) ligger på ca. 2.150 mio.kr. De ønskede sig et hus og havde et maxbudget på ca. 2.7 mio.kr. under forudsætning af en fair pris på deres nuværende lejlighed. Vi fandt hurtigt et hus i Kastrup som indretningsmæssigt passede til familien, MEN som var i dårlig stand. GoEstate  tilbyder familien huset MEN i totalnyrenoveret stand for 2.7 mio.kr. Vi ender med at blive enig med kunden om en pris for deres lejlighed på 2 mio.kr. Alt laves i én og samme handel således kunden kan føle sig helt tryg. GoEstate brugte ca. 8 uger på at lave nyt køkken, nye badeværelser, nye vinduer, maling, gulve osv – alle renoveringsløsninger er naturligvis afstemt med kunden forinden. Så ca. 10 uger efter den første henvendelse bytter vi nøgler og vi overtager deres lejlighed og de overtager det hus de selv har været med til at udpege som deres ønskebolig. Efterfølgende fik familien vurderet huset og kreditforeningen vurderede det til 2.850 mio.kr.
 
Rent praktisk laver vi faktisk en handel med 3 boliger i ÉN OG SAMME handel. Vi køber huset af sælger (i ovenstående tilfælde via mægler), vi sælger huset til kunden med forbedringerne nedskrevet i købsaftalen og vi køber kundens bolig. Det er GoEstate som ALTID står som sælger til vores kunder. Vi accepterer ikke mellemsalg direkte til vores kunder.
 
Kritikkerne vil sige, at GoEstate ikke kan tilbyde fair priser for vores kunders boliger – det er ganske enkelt IKKE rigtigt. I ovenstående tilfælde fik vores kunder stort set den pris de alligevel ville ende op med hos en ejendomsmægler fratrukket mæglerens salær. Når vi samtidig sælger til kunden så skal vi jo heller ikke aflønne en mægler så på den måde skabes der lidt råderum for handlen. Sidst men ikke mindst så har vi egne håndværker teams tilknyttet som betyder, at vi kan renovere boliger særdeles attraktivt og dermed gøre gode handler for vores kunder.
 
Og lad mig så minde om at alt dette gøres uden at vores kunder skal sove dårligt om natten, ingen dobbelt husleje, ingen bekymring om budgettet holder osv. Stort set alle vores kunder overtager et nyrenoveret hus hvor det ikke skal tænkes på vedligeholdelse de næste mange år frem. Det er vores ide og koncept.


Bedste hilsner

Michael Gravgaard

 


 (Indtast checkciffer)

 
 
Bad anno 2012:
 
31. januar - 2012 - Artikel af Nina Truelsen Langkilde
 
For tiden drømmer jeg meget om at lave mit badeværelse om! Det er fra 80´erne, så det trænger til at blive updated og gjort lidt lækkert! Men problemet er bare hvilke stil skal det være? Jeg er kommet frem til følgende:
 
Jeg vil gerne holde det enkelt og tidløst. Selvom pladsen ikke er til det, så gad jeg virkelig godt have et badekar. At kunne ligge der og slappe af efter en land arbejdsdag - kunne være skønt. Dog kan jeg godt lide stilen på billedet, fliserne fra Made o Mano, synes jeg er sindssyg lækre!
 
 
 
Jeg tror på at vores badeværelser kommer til at udvikle sig mere og mere i retningen af et velværesrum. Jeg drømmer selv om et badeværelse der minder mest af alt om et spalokale med lækre produkter, raindanceshower, rolig belysning, god musik på et anlæg og fantastiske elementer. Derfor synes jeg også sagtens at man kan hænge et billede eller en fed lampe på badeværelset, det gør det lidt mere hyggeligt.
 

 
Når jeg nu ikke har plads til et badekar, så vil jeg have et brusehoved med rainshower eller det jeg vil kalde gymnastikrumsbruser!
 
 
 
 
Jeg synes det er lækkert at have en god håndsæbe og håndcreme stående på sit badeværelse. Ikke nok med at Australskes Aesop laver gode produkter, så har de også et fedt design som sagtens kan stå fremme. Produkterne ligger ikke i den billige ende, men jeg synes de er pengene værd.
 

 
Gode håndklæder skal der til. Sonja Rykiel laver nogen med masser af farver i, som kan give lidt liv til et ellers farveløst rum. Dog kan jeg meget godt lide den grå farve, da jeg vil gå efter det enkle udtryk.
 
Billedekreditering til alle billederne: www.remodelista.com
 

En lækker kam, til pynt. www.hay.dk
 
 

 


 


 (Indtast checkciffer)

 
 
Godt Nytår

04. januar - 2012 - Artikel af Michael Gravgaard
 
Først og fremmest ønskes et rigtig godt nytår til alle læsere af bloggen.
 
Der er jo allerede sagt og skrevet meget om forventningerne til 2012 – også indenfor boligmarkedet. Jeg bemærkede især en overskrift forleden der lød derfor er boligmarkedet låst fast hvor det fremgår at der er masser af købere på det danske boligmarked. Det er altså ikke den store overraskelse for mig. Der vil jo altid være et basis behov for mennesker for at tilpasse deres bolig til deres livssituation. Familieudvidelse, alderdom, skilsmisser osv er alle faktorer der gør, at der ALTID vil være købere på det danske boligmarked men artiklen siger jo med al tydelighed også hvad der er ”galt” – man skal have solgt før man købe. Sådan tror jeg egentlig altid det har været for en stor del af de potentielle boligkøbere – altså inden ”guldalderen 2005-2007” – problemet i dag er blot, at det mere eller mindre gælder samtlige købere der er på markedet og de købere der ikke i forvejen har én ejerbolig (førstegangskøberne) har utroligt svære vilkår med det nuværende finansielle system i Danmark – LÆS bankerne. Ergo er der reelt meget få købere der er parate til at ”slå til”.
 
Det er netop alt dette som GoEstate forsøger at løse ved vores koncept. Vi prøver virkelig ihærdigt at hjælpe vores kunder videre med at opfylde deres boligbehov. I den anledning vil jeg gerne takke for den massive interesse vi har oplevet efter vi har annonceret lidt for vores koncept på www.boliga.dk og i øvrigt været omtalt lidt på www.ekstrabladet.dk – vi prøver at komme igennem henvendelserne så hurtigt som muligt.

Ellers har jeg bemærket at trenden fra 2011 fortsætter ind i 2012 hvad angår forskellige udmeldinger om boligmarkedet. Den ene dag er det frygt for sammenbrud (med andre ord hold jer langt væk fra at købe bolig) læs mere her - den næste dag er det - befolkningsboom i København vil få priserne til at stige (med andre ord KØB inden det er for sent) læs mere her. Jeg kan vitterligt godt forstå, at der er mange som slet ikke kan finde hoved og hale i de forskellige udmeldinger – og hvad skal man gøre?
 
Det er svært at give et entydigt svar for det er meget situationsbestemt men taget i betragtning, at der netop er åbnet for det billigste fast forrentede boliglån nogensinde så vil jeg mene, at der er mange familier som måske skal gå efter at skabe et trygt og godt sted for familien frem for at fokusere på om man taber eller tjener 50.000 kr. indenfor de næste 6-12 måneder.
 
Ifølge Nykredit så kan man låne 1 mio.kr. for godt og vel 4.000 kr. efter skat til FAST RENTE OG AFDRAGET OVER 30 ÅR. Prøv lige at tænk over det en enkelt gang. Når jeg tænker på hvor mange familier som lige nu sidder på standby og ikke ”tør” købe fordi ”hvad nu hvis”. Man skal bestemt tænke sig om, men man skal godt nok også huske, at vi lever kun én gang – det har aldrig været billigere at sikre sig en fast rente og en pensionsopsparing i form af at gældfrit hus eller lejlighed om 30 år! Det er tankevækkende hvis du spørger mig. Du kan også spørge boligøkonomen som tror på markedet falder sammen men er det reelt en information som du kan bruge til noget hvis du her og nu gerne vil skabe trygge rammer for dig og din familie?


Bedste hilsner

Michael Gravgaard

 


 (Indtast checkciffer)